Det er koldt, det ved du, så du pakker dig ind i sweatere, jakker, halstørklæder, svinger kameraet over skuldren, tager sytten par sokker på og stopper dine fødder i et par gamle, slidte støvler. Jorden er stenhård efter nattens frost, luften er klar, kold. Vinden har lagt sig, freden fylder dig. Du er tryg her. Solen tegner mønstre i skoven og på søen. Den blanke sø, der gør himlen dobbelt så stor. Du spejler dig i den, den minder dig om dine drømme, dine kinder rødmer. Du ved det er synd, men du bliver nødt til at bryde vandspejlet og se ringene sprede sig ud i det uendelige. Du finder den sten der ligger bedst i hånden og dumper den i vandet. Du fryder dig ved den lille "blub"-lyd stenen bryder stilheden med. Du er forelsket. Kysser ud i luften og trasker så tilbage til den varme pejs.
