fredag den 13. januar 2012

I Sverige Drømmer Man

Det er koldt, det ved du, så du pakker dig ind i sweatere, jakker, halstørklæder, svinger kameraet over skuldren, tager sytten par sokker på og stopper dine fødder i et par gamle, slidte støvler. Jorden er stenhård efter nattens frost, luften er klar, kold. Vinden har lagt sig, freden fylder dig. Du er tryg her. Solen tegner mønstre i skoven og på søen. Den blanke sø, der gør himlen dobbelt så stor. Du spejler dig i den, den minder dig om dine drømme, dine kinder rødmer. Du ved det er synd, men du bliver nødt til at bryde vandspejlet og se ringene sprede sig ud i det uendelige. Du finder den sten der ligger bedst i hånden og dumper den i vandet. Du fryder dig ved den lille "blub"-lyd stenen bryder stilheden med. Du er forelsket. Kysser ud i luften og trasker så tilbage til den varme pejs.








5 kommentarer:

  1. jeg er vild med dine billeder og de historier de fortæller.
    der er intet andet at sige end smukt.

    signe.

    SvarSlet
  2. Dine billeder er helt vild flotte!
    kig gerne forbi min blog: www.annasunivers.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Virkelig smukke billeder du tager. Ovenikøbet rigtig fed blog du har dig!

    samiraminaei.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Hvor er jeg glad for det!! Og hey, ILM...

    SvarSlet